STU
Velkommen til Dankbars STU
Dankbars STU har eksisteret siden 2017 og har til huse i Roskilde/Trekroner, Viby S og Lejre – og vi arbejder tæt sammen med unge fra hele Roskilde, Taastrup og Hedehusene.
Motivationen for at lave et kvalificeret STU-tilbud var en analyse, som veldokumenteret fastslog, at kun 6 ud af 100 elever efter færdiggjort STU kom i job eller uddannelse. Eftersom elevtallet på landets STU’er samlet set er stigende, var det nedslående læsning, særligt også fordi vi kunne se, at vores målgruppe var overrepræsenterede.
FAQ – alt du bør vide
Hvad er en STU uddannelse?
En STU uddannelse er en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Hos Dankbar betyder det et trygt og udviklende miljø, hvor uddannelse og personlig udvikling går hånd i hånd. Uddannelsen kombinerer skolefag, praktiske aktiviteter, ADL-træning (Almindelig Daglig Livsførelse) og praktik, så de unge får både faglige, personlige og sociale kompetencer med sig.
Hvem kan tage STU?
Målgruppen for vores STU er:
- Unge, som er diagnosticeret med autisme, ADHD, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelse, skizofreni, angst og andre belastningsudløste symptomer.
- Unge, der ønsker bedre trivsel og har et ønske om at komme i gang med uddannelse og få forløst deres potentiale.
- Unge, hvis liv allerede har været præget af mange nederlag, mangelfuld skolegang, sammenbrud i foranstaltninger og unge, som har været udsat for mobning.
- Unge, som udover at være indstillet til et STU-tilbud også har brug for at flytte i egen bolig med ungestøtte.
Vi har plads til 24 elever på vores tre matrikler, som hver især tilbyder forskellige rammer og muligheder.
Vores tre matrikler
- 3.C i Roskilde/Trekroner er indrettet som en lille hyggelig lejlighed, hvor der er stor mulighed for at øve sig på alle de ting, man skal kunne, når man flytter hjemmefra. Her tilbydes både faglig undervisning og adgang til interne praktik- og arbejdspladser såsom Freunde Catering, Freundes KIOSK og IT/SoMe-administration.
- Løvebakkehus i Viby S er vores gård og gartneri, hvor man kan være sammen med dyr, få rideterapi, dyrke gartneri, musik og kreativitet samt modtage faglig undervisning.
- Åvangsmølle i Lejre er kendetegnet ved vores keramik- og kreative værksted samt direkte adgang til naturen og Skjoldungernes sti. Her findes også behandlerrum til kropsterapi, NADA og fysioterapi. På Åvangsmølle har vi desuden hybler, hvor unge kan bo med ungestøtte, indtil de er klar til at flytte i egen bolig.
Som STU-elev i Dankbar er det muligt at benytte alle tre matrikler afhængigt af interesser og behov.
Hvad ønsker vi for vores STU-elever?
Vores opgave er at skabe et rum, hvor den unge kan arbejde med sin egen udvikling.
Her er det vigtigt for os:
- at de mål, som opsættes, opleves som meningsfulde og omsættes til praksis, så de unge med støtte og motivation får nye erfaringer
- at eleverne opnår en mere nuanceret forståelse af deres eget liv, muligheder og evner
- at de afslutter deres STU-forløb med robuste færdigheder, sociale relationer og håb for en selvstændig fremtid
Indhold i Dankbars STU
Vi har fokus på både uddannelse, dannelse og meningsfulde fællesskaber.
Indholdet spænder bredt og vi tilbyder blandt andet:
- Keramik, kreativitet, musik, gartneri og dyrehold
- ADL (Almindelig Daglig Livsførelse)
- Værksted, transport og iværksætteri
- Praktik internt og eksternt
- Skolefag som dansk, matematik og engelsk
Vi tror på “håndens arbejde” og på at “samle på beviser” såsom kørekort, truckcertifikat, hygiejnebevis og førstehjælpskursus.
Mange unge hos os har aldrig tidligere fået folkeskolens afgangseksamen, ikke fordi de mangler evner, men fordi de ikke er blevet mødt i deres behov. Derfor arbejder vi målrettet med motivation og mening, og vi ser igen og igen, hvordan unge får lyst og mod til at tage uddannelse eller arbejde.
ADL og praktik – vejen til selvstændighed
ADL er et centralt element i Dankbars STU og handler om evnen til at varetage daglige gøremål – alt fra rengøring, madlavning og privatøkonomi til personlig hygiejne og brug af sociale medier. ADL er en øvebane til at blive selvstændig og få indsigt i basale omsorgsområder, som kan være udfordret ved svær psykopatologi.
Vi lægger stor vægt på praktik – både internt og eksternt – fordi vi ved, at det giver erfaringer, mening og motivation for fremtiden. Med interne praktikmuligheder som Freunde Catering og Freundes KIOSK og eksterne samarbejdspartnere inden for bl.a. detailhandel, pædagogisk arbejde, lager og logistik, mekanik og omsorgsarbejde kan vi tilbyde et bredt felt af muligheder.
Hvordan kunne et ugeskema se ud for en elev:
Rehabilitering og fællesskab
STU hos Dankbar handler ikke kun om skole og praktik. Det er også en del af en helhedsorienteret rehabilitering, hvor vi arbejder med trivsel, relationer og robusthed. Vores miljøterapeutiske tilgang kombineret med familiebaserede værdier betyder, at de unge lærer at indgå i fællesskaber, hjælpe hinanden og finde mening i hverdagen.
Vores professionalisme
Hos os er professionalisme forankret i høj faglighed og kontinuerlig kompetenceudvikling. Alle medarbejdere er uddannede, modtager løbende ekstern supervision og deltager i efteruddannelse, så vi altid kan møde de unge med stabilitet, indsigt og professionel støtte.
Vi har i Dankbar udviklet dette transporttræningsprogram:
Kontakt os om STU
Vil du høre mere om Dankbars STU og hvordan vi kan støtte dig eller dit barn? Så er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale. Ring til os på (+45) 61 69 01 75 eller skriv til os på christian@dankbar.dk
Kontakt Dankbar APS
Har du spørgsmål? Kontakt os og lad os tage en uforpligtende snak
Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til os. Vi tager med glæde en helt uforpligtende snak med dig om dine planer.