FORMÅLSBESKRIVELSE PSYKOTERAPI

 

Formål:

Forskellige psykologiske behandlingsmetoder kan føre til psykisk udvikling hos barnet/den unge. Barnet/den unges udvikling skal stimuleres netop der, hvor den nærmeste udviklingszone er. Udvikling af en moden personlighedsstruktur skabes gennem samspillet med nære omsorgspersoner og i terapien ved hjælp af terapeutens støtte og regulering.  

Psykiske vanskeligheder eller adfærdsforstyrrelser ser ofte ud til at gå hånd i hånd med neurologisk fejlregulering og neurologisk regulering læres i affektivt synkroniserede samspil uanset sårbarheds- eller resiliensfaktorer fra fødslen. 

I den terapeutiske proces skaber terapeuten en kontekst af støtte, tryghed og omsorg, hvor vækst og udvikling kan foregå. Igennem den følelsesmæssige afstemning med klienten forsøger terapeuten at aktivere tilknytningsprocesser, modulere angst- og stressniveau og skabe et optimalt biokemisk miljø, som udvikler neural plasticitet.

 

Mål:

Målet er at forme selvet og skabe bevidsthed om sig selv med de sårbarheder, styrker og ressourcer, som barnet/den unge besidder. Dette skabes gennem anerkendelse, markerede spejlinger, engagement, omsorg, struktur og udfordring.

Barnet motiveres til at udtrykke sig på egne præmisser inden for en tilpasset ramme, og barnet får mulighed for at udtrykke sit subjektive perspektiv og blive respekteret i sin måde at organisere sig selv på.

 

Gennem kontaktfulde øjeblikke er det muligt at genoprette en tryg tilknytning eller overvinde et traume, når det lykkes at skabe et møde på det rette niveau og gennem en nærværende kontakt i en tilknytningsrelation.

 

Forudsætningen for nuværende effektfulde øjeblikke i psykoterapi består af, at barnet føler sig set, hørt og forstået, men det indebærer også, at mødet finder sted med et relevant og helbredende sigte, hvor terapeuten stiller sin viden og erfaring til rådighed for at afhjælpe situationen, men altid ud fra barnets forudsætninger og på dets betingelser. 

 

Fokus:

Fokus i terapien kan variere alt efter barnet/den unges nærmeste udviklingszone, så det er vigtigt at vurdere den enkelte ud fra en følelsesmæssig modenhed mere end den biologiske alder. 

Nogle vil have brug for mere regulering på dybereliggende niveauer i nervesystemet på et sansemæssigt niveau, andre har brug for mere støtte og hjælp til regulering af følelser og andre vil have mere fokus på tankemønstre og ændring af adfærd og handlinger. 

Den treenige hjerne vil dog næsten altid være i spil på alle niveauer og det er terapeutens opgave at finde vejen til udvikling enten gennem top-down eller bottom-up processer. 

Generelt set handler psykoterapi om at finde, udvikle og integrere iboende sansemæssige, følelsesmæssige og mentaliserende ressourcer, hvilket foregår i den nærmeste udviklingszone for personlighedsudvikling.