Dyreterapi på Løvebakkehus

På Løvebakkehus har vi en række dyr, og i samarbejde med dyrene arbejder vi med dyreterapi, relationer, tillid, selvværd, kontakt, kommunikation og kropssprog. Dyrene er med til at skærpe vores sanser og afbalancere vores nervesystem.

Vores dyr bruges som terapeutisk virkemiddel. Dyr er fantastiske til at hjælpe mennesker med at mærke dem selv, så selvværdet og de sociale kompetencer styrkes på en bild og naturlig måde. Vi bruger derudover meget tid på at give dyrene de bedste forudsætninger for det gode dyreliv ved træning, den rette mad, massage, pleje og fremme både de unges men også dyrets sundhed.

Formålet med dyreterapi er:

-At få mulighed for at mærke sig selv og dyrene.

-Få kendskab til pasning, pleje og omsorg for dyrene.

-Muligheden for at aktivere/deaktivere nervesystemet og få succes oplevelser i samspil med dyrene, de andre unge, i trygge, rolige og kontrolleret omgivelser.

-Gennem påvirkning af følelser og nervesystemet kan dyrene virke helbredende.

-Dyrene er af natur ikke dømmende. De oplever ikke den syge som syg, men møder derimod mennesket med os med åbenhed og vurdere os på stemmen, kropssproget og vejrtrækningen.

-Dyrene viser en naturlig tillid, åbenhed, nærvær, kærlighed og nysgerrighed.

-Dyrene kan for nogen være nemmere at snakke med og knytte an til end fx voksne eller jævnaldrende.

Gårdens dyr:

Geder
Vi bruger vores geder; Yoga og Ninja til blandt andet at kæle med, lave trick og hygge. De er gode til at hjælpe os med at holde fokus og skærpe vores sanser. Flere unge er dagligt med til at passe vores geder.

Kaniner og marsvin
Vi har 3 kaniner, som kan kæles og nusses med. De har en blød og varm pels som bl.a. påvirker vores føle sanser.

Vi har 4 marsvin; Lucia, Rubin, Viola og Dorrit. Disse er tamme og kælne marsvin. De unge er fx med til at ordne deres bure, give mad, samle grønt og klippe negle på dem, så dyreplejen er i høj fokus. Marsvinene er ude hver dag og bliver arbejdet med hver dag.

Grise
Vores grise Rosie, Jakob og Harry er tamme og elsker at blive nusset og striglet. De er sociale dyr. Hver uge bliver de børstet og ordnet. Hver dag kommer der rester fra vores cateringkøkken, hvor der så dagligt bliver sorteret og givet den bedste mad til vores grise. Vores unge elsker at nusse grisene på maven, så de ”vælter” og lægger sig til rette til nus på maven.

Katte
På Løvebakkehus har vi 3 katte, som alle er tamme og kælne, og gerne vil ligge og hygge. De er bløde, varme og kærlige og leder altid efter en godbid. Kattene elsker at være en del af undervisningen og lægger sig til rette.

Volierefugle
Vi har i vores have det smukkeste bur med volierefugle. Man kan sidde sammen med volierefuglene og finde roen, fordybelsen indvendig, mens de synger, pipper og spiser. Fuglene nyder også godt, at resterne fra frokost. De elsker, når det blandt andet er æg eller grøntsager, som kommer ud til dem.

Høns
Vores høns er hånd-tamme, man kan sidde og kæle med dem, og de kan gå i sele og komme med på tur. Vores høns lukkes ud på daglig basis og render frit rundt på gården. De kommer ind om aftenen og kommer med det samme, der kaldes til aftensmad. Vores høns producerer dagligt et sted mellem 15-25 æg.

Heste / Æsler
Hestene og æslerne er meget sociale dyr, de er rolige, kærlige og vi kan både ride på dem og træne dem.

Vi har 4 æsler. Vincent, Josefine og mor og søn; Frida og Frække Frederik på kun 2 år. Vi har asinoterpai med vores æsler og børn og unge. Asinoterapien er baseret på det hele menneske, hvor æslet indgår som terapeutisk element. Der omfatter aspekter af, og befordrer udvikling inden for det kognitive, det sansemotoriske, det følelsesmæssige, det sproglige og det sociale. Derudover er gumleterapi, hvor mennesket lytter det æslets lyde beroligende for nervesystemet.

Vi har vores heste, Bella, Margrethe og Willy. Disse bruges i rideterapien. Men bruges også som træning i, at gøre hesten mere smidig, få brugt sine sanser og blive plejet om. Læs mere om rideterapien her.

Påfugle
Vi har to påfugle, som er en eksotisk fugl, som er flot og betagende at kigge på. Deres lange flotte fjer kan bruges til sanseterapi og smykkefremstilling. Fornyligt har disse fået unger, så vi nyder godt af at følge de smås udvikling. Sammen med vores påfugle har vi også vores to haner.

Cæsar og Trunte
I vores rytterstue bor Cæsar og Trunte, som flyver frit rundt. Trunte holder sig mest i baggrunden og skal se tingene an. Cæsar er vores terapifugl, som er håndtam. Cæsar kan sidde på hånden, skulderen og elsker, hvis han får lidt kiks. Han kan godt lidt opmærksomhed og elsker, når man kommer forbi og hilser på.