BEHANDLING AF SPISEFORSTYRRELSE I DANKBAR

En spiseforstyrrelse kan komme til udtryk på forskellige måder.
Det at have en spiseforstyrrelse vil sige, at tanker om mad, krop og vægt fylder så meget, at det er svært at få hverdagen til at hænge sammen, da den unges tanker fylder meget, eller fordi den unge er for undervægtig til at få dagen til at hænge sammen, samt det, at få spist kan være uoverskueligt.

Når vi i Dankbar modtager en henvendelse omkring en ung med spiseforstyrrelse, vil vi invitere den unge og dennes familie til en opstartssamtale. Her vil vi tage en snak med den unge baseret ud fra dennes tanker, problemer og mål samt drømme i et behandlingsmæssigt perspektiv.

Vi vil spørge ind til den unges vanskeligheder i forhold til spisning og om, hvad der fylder i hverdagen både af tvangstanker, støtte ved spisning, men også ift. skole og fritid. Herefter tilrettelægger vi i Dankbar et individuelt forløb, så den unge kan få den hjælp og det behandlingsforløb der passer bedst. Indholdet og varigheden af et behandlingsforløb tilrettelægges individuelt. Det kan være alt fra nogle enkelte rådgivende samtaler, til et forløb med ugentlig kontakt gennem en længere periode med samtaler og evt. spisetræning.

Et udgangspunkt for behandlingen i Dankbar er, at både den unge og dennes familie skal have hjælp til at håndtere forelæggende problemer med spisningen samt mulighed for at arbejde med de vanskeligheder, der ellers fylder i den unges/familiens liv. Et vigtigt behandlingsfokus for os er at åbne op for redskabet til, at den unge og dennes familie sammen kan blive bedre til at håndtere vanskelige tanker og følelser på en måde, så de bliver mindre styrende og derved kommer til at fylde mindre i dagligdagen.

Ofte vil et individuel behandlingsplan indeholde:

Forældresamtaler med Dankbars psykolog
Spisetræning og konkret vejledning i at ændre spisemønster, tilrettelagt kostplan med Dankbars diætist samt vejning og opfølgning
Jeg-støttende samtaler med kontaktperson eller psykologsamtaler
Pårørende-gruppe om f.eks. det at have et barn med spiseforstyrrelser, rollen som forældre, spisetræning, at være familie m.m.

I jeg-støttende samtaler i behandlingen vil der være fokus på:

  • Kropsideal – samtale om egen krop, og andre unges kroppe.
    Er der regler for hvor meget og hvad du må spise, og hvordan ændre vi dette sammen?
  • Overspisning f.eks. tanken at ”spare op” ved f.eks. ikke at spise om formiddagen, for så at kunne spise mere senere på dagen. Eller spise meget, og ikke spise senere på dagen.
  • Veje sig hyppigt – formålet med vejning og BMI
  • Dyrker du motion for at brænde kalorier – Fylder det at være fokuseret på at tælle kalorier – hvor meget kan der være plads til ift. træning?
  • Tanken om bevægelse hele tiden – hvordan kan dette reguleres
  • Har du følelsen af ikke at være nogen eller kunne noget, eller tanken, at du er bedre som tynd?
  • Øve sig i, at spise sammen med andre og følelserne/tankerne omkring dette.
  • Lære ikke at lytte til spiseforstyrrelsen ift. at rose sig selv ved ikke at spise, eller bebrejder sig selv eller få dårlig samvittighed ved at spise.
  • Snakke om vægtøgning og samtalen om, at det er svært at tage på.

Når vi i Dankbar modtager en ung med en spiseforstyrrelse, oplever vi ofte også problemer på andre områder, f.eks. med skole, venner, familie og i det hele taget med humør og trivsel. Alt dette samt spisetræning, er noget der kan tilbydes hjælp til i et individuelt forløb med den unge og dennes familie.
Dankbar er et højt specialiseret behandlingstilbud, som kan tilbyde spisetræning med den unge.

Dette tilrettelæggelse i samarbejde med familien/den unge og Dankbar, så der tages højde for familien/den unges ønsker og behov, så den unge kan modtage det bedste tilbud og derved modtage den bedste behandling. Spisetræning vil f.eks. kunne dette være på den unges skole, enten i et lokale, skolegården, bil eller andre steder, som passer ind i hverdagen. Der ville også være mulighed for spisetræning/aflastning om aftenen eller weekender. Derudover arbejdes der på, at øve spisetræning i det offentlige rum, cafe eller med andre unge, så dette igen kan blive en almindelig ting i hverdagen.

Udover jeg-støttende samtaler, skole, lektiehjælp, 1:1 vejledning, spisetræning og familieterapi kan vi også tilbyde fitness under kontrollerede forhold med eget træningsprogram tilrettelagt efter den unge, af Dankbars egen instruktør. Dette foregå i kontrollerede rammer og efter vægt.

Ydermere kan der tilbydes rideterapi, som kan være gavnlig terapi for unge med spiseforstyrrelse. Der tænkes ikke i traditionel ridning og kondition, men på at flytte tankerne væk fra krop og mad, og i stedet fokusere på et andet levende væsen. Derudover kan der tilbydes yoga, hvor der er fokus på kroppen, vejrtrækning og grounding.